Kulhydrater

Kulhydrater er brændstof til dine muskler, hjerne og nervesystem. Dvs. du får energi til din krop ved bl.a. at spise kulhydrater. Kulhydrater er nemme at omsætte til energi, hvorimod fedt og proteriner skal omdannes, før det bruges til energi. Derfor har kulhydrater også en afgørende rolle for din præstationsevne, da det er mængden af kulhydratindholdet i dine muskler der afgør, hvor længe du kan holde til at arbejde/træne ved meget høj intensitet. Ved moderat til lav intensitet, er fedt glimrende som forbrænding.

Det er bare ikke ligemeget hvilken slags kulhydrater du spiser.

Langsomt optagelige kulhydrater (komplekse kulhydrater):

• Findes i kornprodukter, frugt, grønt og bælgfrugter.
• Holder dig mæt længere
• Holder dit blodsukker stabilt, så du slipper for ”rutchebaneeffekten”, som har indflydelse på energi og humør.
• Nedsætter risiko for trangen til sukker
• Giver motion til mave-tarmsystemet, så du får en bedre fordøjelse
• Bidrager til den daglige tilførsel af vitaminer og mineraler.

Hurtigt optagelige kulhydrater (simple kulhydrater):

• Findes i slik, kager, is, sodavand, hvidt brød, hvid pasta mm.
• Bidrager til ”rutchebaneeffekten”, som er en kortvarig stigning i blodsukkeret. Efter stigningen daler blodsukkeret igen til et lavere niveau end før, hvilket giver lyst til flere at de hurtige kulhydrater.
• Øger risikoen for voldsom sukkertrang eller trang til fx mere hvidt brød (jf. ovenstående)
• Fremmer ikke mave-tarmsystemet (fordøjelsen) 

Kostfibre findes i de langsomt optagelige kulhydrater (komplekse) - og det er netop fibrene, der sænker optagelsen. Kostfibre findes i fx rugbrød, havregryn, græskarkerner, frugt, grøntsager og bælgfrugter. Kostfibre har stor indflydelse på en god fordøjelse og har en positiv virkning på blodsukkerniveauet.

ABC-kostprincip:

Spis både grove og vandige grøntsager til frokost- og aftenmåltidet og i de angivne mængder til mænd og kvinder (i ABC´en)

Fuldkornsbrød, -ris, -pasta og kartofler er  tilladt, men i begrænset mængde.