1 portion - Stor portion - så der er til frokost dagen efter.

Ingredienser

300 g torsk, filet, rå

1 lille æg, høne, økologisk drift, rå

1 spsk hvedemel

1 spsk piskefløde, 38%, Arla

1 spsk dild, rå

10 g smør, saltet

1 spsk olivenolie, ekstra jomfru

150 g blomkål, dansk, rå

1 lille rødløg

150 g cherrytomat

100 g agurk, rå

1 lille citron, rå

2 dl persille, rå

1 mellem fed hvidløg, rå

2 spsk mayonnaise, Hellmann's

1 dl acido, 3,5%, øko, Thise

1 tsk citronskal, rå


Fremgangsmåde

Fiskefars: Hak torskefileten i en foodprocessor (jeg brugte min minihakker fra Kitchenaid og gjorde det af to omgange og det gik fint i den).

Herefterhældte jeg det i en skål og rørte resten i hånden.

Tilsæt salt, peber og piskefløde samt hakket dild.

Lad farsen stå i køleskabet, imens du laver blomkålstabouleh.

Blomkålen skylles og afdryppes. Riv fine tynde skiver på et mandolinjern.

Herefter hakker du skiverne til smulder - så det ligner små ris.

Hak persille fint - hak løg og hvidløg fint. Cherrytomater og agurk skæres i fine små tern.

Det hele blandes i en skål, krydr med salt og peber. Hæld en god skvæt olivenolie i. Riv lidt citronskal i salaten inden du skære citronen i både ogpresser lidt saft ud i salaten også. Gemmer et par både til servering.

Steg fiskefrikadellerne på panden i en blanding af smør og olivenolie. Imens frikadellerne hygger sig på panden, kan du redde køkkenet for den eksplosion af blomkål, der kan ske når man skal skærer og hakker denne grøntsag. Det skeri hvert fald altid hos mig 😅

Rør en dressing af mayonnaise, acido (ell. A38, yoghurt) samt revet citronskal, salt og peber. Jeg tilføjede lidt karse, men det kan selvfølgelig også være en rest dild.

Servering: Server frikadellerne med citronbåde og tabouleh samt lidt dyppelse,

Husk at gemme til frokost dagen efter!

480 kcal. pr. portion.

Stor portion - så der er til frokost dagen efter.

1 person